Episode 8

Hvad er ChatGPT og hvad kan du bruge det til på din hjemmeside?

I denne episode kan du høre om ChatGPT.

Episoden er anderledes end de tidligere, da jeg denne gang har besøg af Heidi Bille fra Dolphin Consult til en snak om netop ChatGPT. Heidi underviser i brugen af værktøjet, og jeg er sikker på, at du kan bruge hendes guldkorn uanset om du er nybegynder med ChatGPT eller øvet. 

Heidi anbefaler at du bruger ChatGPT som en idegenerator til fx blogindlæg.

Når du arbejder med programmet, skal du bede om mere end du egentlig har brug for. Fx. du har brug for tre overskrifter til et blogindlæg. Så bed om 5, da der desværre altid er noget af det ChatGPT laver, som du ikke kan bruge til noget.

Du kan også få den til at skrive overskrifter til tekst som du allerede har skrevet.

Undgå blot at kopiere

Det er fristende at lade progratmmet skrive indhold til din hjemmeside og så kopiere det. Det må du ikke. Du risikerer at din personlige skrivestil forsvinder. Dvs. tilpas altid den tekst som du får.

Du skal også huske at fakta-tjekke indholdet. ChatGPT henter indhold fra nettet, men den kan også finde på at digte, for at gøre dig glad.

Få bedre tekster med en rolle

Når du prompter (skriver opgaver og spørgsmål) kan du få endnu bedre tekster ved at give programmet en rolle. Den skal fx forestille sig at være dig og den skal skrive til dine kunder. Så har du fortalt den om din virksomhed, dine produkter og ydelser samt beskrevet dine kunder. Her kan du også bede dem om at skrive i bestemt tone og undlade bestemte ord eller vendinger.

Du kan tænkte på ChatGPT som en assistent der ikke kender dig, men som du skal have til at løse en opgave. Det kræver forklaring for at kunne få det man ønsker.

Du skal huske ALDRIG at dele fortrolige oplysninger, oplysninger om kunder eller blot noget du ikke ønsker andre skal vide noget om. Det du skriver i ChatGPT kan blive brugt som svar til andre brugere.

Det er gratis at komme i gang. Har du den betalte udgave, kan du oprette billeder med Dall-E og sende dem direkte over til Canva. Hvis du bruger det.

Links nævnt i denne episode

ChatGPT

Dall-E

Canva

Hent en Værktøjskasse til WordPress den indeholder listen over de plugins, som jeg selv bruger og anbefaler.

Tjekliste til WordPress

Ordliste om WordPress