Episode 15

Fremtiden indenfor WordPress

I denne episode skal du høre om fremtiden indenfor WordPress, Full Site Editing og blok-editoren.

Blok-editoren

Lad os i dag starte med lidt historie. Tilbage i december 2018 kom der en stor opdatering til WordPress, nemlig version 5.0. I forbindelse med de store opdateringer havde der hidtil kun fulgt et nyt tema med og man havde arbejdet under motorhjelmen, altså inde i koderne. Det var ikke noget, der som sådan påvirkede den almindelige bruger. Men med version 5.0 skete der noget som mange den dag i dag stadig ryster på hovedet af. WordPress havde udviklet et nyt redigeringsværktøj og den første version af den fulgte med den nye version WordPress. Det var Gutenberg editoren, blok-editoren eller den indbyggede editor – ja kært barn har mange navne. En helt ny måde at arbejde bygge indhold på sider på, på en hjemmeside – og efter min mening var det et stort skridt fremad, da man hidtil kun kunne bruge noget der lignede et tekstbehandlingssystem, hvis man ikke hentede eller købte en sidebygger.

De tidlige udgaver af blok-editoren var ret simple og det var begrænset hvad de kunne i forhold til sidebyggere, der havde været på markedet gennem flere år. Sammenligner du med den vi i dag kalder den klassiske editor, så var det et kæmpe fremskridt.

Mange i WordPress verdenen vrænger stadig på næse af blok-editoren og jeg kan godt forstå dem, hvis de kiggede på den, den gang i 2018 og ikke har prøvet den siden. Det var en stor forandring, og ikke alle er lige gode til at håndtere forandringer, man ikke har bedt om…

Ideen bag Gutenberg

Ideen bag Gutenberg-editoren, altså den indbyggede editor, som jeg vil kalde den fremover, er at du arbejder med en indbygget sidebygger, hvis du kender dem i forvejen. Du kan lave kolonner og rækker, til at lægge dit indhold ind i. Den indbyggede editor bliver også kaldt for blok-editoren. Det er fordi den faktisk består af blokke, altså en form for klodser, som vi bygger vores sider op af. Der er mange forskellige blokke, til alle mulige forskellige typer indhold, fx. overskrifter, tekster, billeder, video, lyd og punktopstillinger osv. Fra et panel i venstre side kan du trække blokkene ind og på den måde bygge indholdet op på din hjemmeside.

Når du har aktiveret en blok, dvs. klikket på den, har du forskellige former for redigeringsmuligheder i et redigeringspanel som du ser til højre. Alt efter hvad det er for en blok, som du har fat i, vil der naturligvis være forskelligt, hvad du kan redigere. Er det eksempelvis en overskriftsblok, jamen, så kan du vælge, hvilken type overskrift det skal være, hvor store bogstaverne skal være, om der skal være en farvet baggrund bag overskriften, hvilken farve skrifttypen skal have, om der skal være en anden skrifttype end du ellers bruger på lige den blok osv. Så du kan se, der er mange tilpasningssmuligheder.

Visse temaer har stadig problemer med den indbyggede editor

Som standard er den indbyggede editor, som navnet siger indbygget i WordPress. Det vil sige du skal ikke gøre noget for at installere den. Jeg vil dog nævne, at hvis du, når du er færdig med at høre den episode af podcasten, Tips til WordPress og din hjemmeside, ønsker at prøve at arbejde med den indbyggede editor og du ikke kan finde den på din hjemmeside, så er der en grund til det.

Tilbage i 2018, var ikke alle klassiske temaer forberedt til at kunne håndtere den indbyggede editor. Det medførte at mange når de byggede hjemmesider enten installerede et plugin, der hedder Klassisk editor eller Disable Gutenberg. Så, hvis du ikke kan finde den nye indbyggede editor og du ser den klassiske editor, hvis du åbner en ny side. Så skal du kigge under plugins og se om du har den klassiske editor eller Disable Gutenberg installeret. Det er ofte et af de to plugins man har, hvis man vil deaktivere den indbyggede editor.

Dette er meget vigtigt. Hvis den nye indbyggede editor er deaktiveret på den ene eller anden måde, så må du må ikke bare deaktivere det plugin, som skjuler den. Grunden til, at du ikke bare må deaktivere er, at du kan risikere, at din sidebygger eller tema ikke vil fungere korrekt og det vil medføre at din hjemmeside kommer til at se meget, meget mærkeligt ud.

Der er nemlig stadig enkelte temaer, som ikke kan håndtere den nye indbyggede editor desværre. Derfor vil du blive nødt til og stadigvæk have enten have den klassiske editor installeret eller Disable Gutenberg. Hvis du har et af de 2 plugins og du er usikker på om du kan deaktivere det, så vil jeg anbefale, at du Googler dit tema, Gutenberg og kompatibel. Det samme kan du gøre med din sidebyggers navn. På den måde kan du kunne finde ud af, om du kan deaktivere pluginnet, der fjerner den indbyggede editor. Hvis alt tyder på at du kan deaktivere, skal du tage en backup inden at du går i gang. Det kan nemlig stadig skabe problemer. Netop på grund af, at det er ikke til at sige, hvordan din hjemmeside vil reagere efterfølgende. Er du stadig meget usikker, så vil jeg sige lad være med at gøre det.

Ideen bag Full Site Editing og forskellen til de klassiske temaer

I et klassisk tema har du de tilpasningsmuligheder, som temabyggerne har besluttet, at du skal have. Det kan være, at de har valgt, at du kun skal have 3 skrifttyper at vælge imellem. Det kan være at der er en begrænset farvepalette du bruge og måske er der kun en standard for hvordan dit sidehoved kan se ud.

WordPress består af forskellige skabeloner du kan bruge på dine sider. De bliver også designet sammen med temaet. I klassiske temaer er det somregel begrænset, hvis det overhovedet er muligt at ændre i skabelonerne uden at kunne ændre i php-koderne.

Hvis du kigger på Full Site Editing temaer, så er der en forskel og det er en ret stor forskel. Her er der også lavet skabeloner klar til brug, for at gøre det nemt, og du kan arbejde med temaets skabeloner fuldstændig ligesom når du arbejder med et klassisk tema. Men med Full Site Editing har du faktisk mulighed for selv at gå ind i skabelonen og flytte rundt, tilføje og slette, helt uden at skulle kunne php. Alt er bygget op af blokke, så det er nemt at arbejde med. Vil du fx have en sidebar på alle dine blogindlæg og det ikke er standard, kan du tilføje den i skabelonen helt uden at skulle hente et plugin ind eller kode det i temafilen.

Du kan vælge mellem forskellige designs i hvert tema, men hvis du finder ud af, at du gerne vil have justeret noget på udseendet fx tilføjet din egen farvepalette, så er det muligt.

Det kan måske også være, at du ønsker at hjemmesidens sidehoved skal se anderledes ud end standarden, så kan du flytte rundt på blokkene og eventuelt tilføje noget, hvor der er behov for det.

Der er det der er princippet i Full Site Editing. Temaet leverer – som hidtil – rammerne for din hjemmeside og samtidig har du faktisk mulighed for at gå ind og redigere i alt. Du skal dog selvfølgelig være opmærksom på, at når du går ind og redigerer i alting, så kan designet jo faktisk fuldstændig forsvinde. Det er vigtigt, at du er opmærksom på det. Derfor skal du skal tænke dig om, inden du begynder at gå ind og rette i skabelonerne i dit Full Site Editing tema.

Derfor er det lidt på godt og ondt, at man får de muligheder, men det giver også en meget større fleksibilitet i arbejdet med din hjemmeside. Og netop på grund af, at den her store fleksibilitet synes jeg at Full Site Editing temaer er et kæmpestort skridt fremad i WordPress verden. Full Site Editing giver en designfleksibilitet for den enkelte bruger. Den største ulempe som jeg ser det, er faktisk det samme. Grunden er, hvis man ikke har helt styr på sit design, så kan hvad der starter med at være et tema, der har et professionelt udtryk, nemt kommet til at ligne noget, som måske lidt groft sagt er lavet af et børnehavebarn.

Kan du bruge Full Site Editing på din nuværende hjemmeside?

Full Site Editing er en tema type, ligesom de klassiske temaer er en tema type og som altid i WordPress kan du kun have et aktivt tema ad gangen. Det vil sige, hvis du allerede har et tema, der er sat op på din hjemmeside, så kan du altså ikke bare skifte til et Full Site Editing tema. Du kan overveje at skifte, hvis du skal i gang med et redesign af din hjemmeside, eller hvis du skal have en helt ny hjemmeside. Desværre kan du ikke skifte midlertidigt fordi du gerne vil prøve det. Så vil jeg anbefale at du laver en testside på fx InstaWP – det er gratis.

Hvad sker der med sidebyggere og klassiske temaer i fremtiden?

Så er spørgsmålet, hvad der sker med sidebygninger og de klassiske temaer? Altså de temaer som vi bruger i dag. Hverken i den nære eller den fjerne fremtid tror jeg ikke, at der sker den store ændring. De vil fortsat kunne eksistere side om side med Full Site Editing og den indbyggede editor. Jeg kan selvfølgelig ikke se 10 år ud i fremtiden. Så når jeg siger den fjerne fremtid, er det 5-6 år frem. Der tror jeg ikke, at der vil være nogen ændring. Antallet af sider der bygges med Full Site Editing stiger en smule for hvert år og det samme gælder antallet af brugere af den indbyggede editor.

Hvis du spørger mig om min holdning til Full Site Editing og den indbyggede editor, så er det den at jeg tror på, at det er fremtiden indenfor WordPress. Det er måske dybt indgroede vaner der skal ændres på og det kan være svært.

På spørgsmålet om du skal skifte til Full Site Editing og den indbyggede editor vil jeg svare, hvis du har en hjemmeside på nuværende tidspunkt, som du er glad for og hvis du har en sidebygger, altså en editor, som du er glad for, så er svaret nej. Du skal ikke skifte. Du behøver heller ikke være nervøs for at dit tema pludselig ikke bliver opdateret fordi alle bruger Full Site Editing. Står du til og skal i gang med at bygge en ny hjemmeside, så vil jeg anbefale, at du undersøger, om du kan arbejde med et Full Site Editing tema og den indbyggede editor. Hvis du er usikker på om, hvor meget du tør arbejde med det nye, så husk du kan sagtens bruge et klassisk tema sammen med den indbyggede editor.

Har du mod på det, så opret en test side og prøv det af. Du bliver måske positivt overrasket.

Links nævnt i denne episode

InstaWP

Klassisk editor

Disable Gutenberg

Full Site Editing temaer (Min favorit er Ollie, og det kan du høre om i en anden episode af podcasten)

Andre relevante links

Hent en Værktøjskasse til WordPress den indeholder listen over de plugins, som jeg selv bruger og anbefaler.

Tilmeld dig den månedlige spørgetime

Tjekliste til WordPress

Ordliste om WordPress