Episode 13

Er du og din hjemmeside klar til jul?

I denne episode skal du høre om, hvordan du kan få jul ind på din egen hjemmeside, så du – som altid – kan bruge det bagefter.

Svar først på 2 spørgsmål

Inden du starter med at tænke på, om du skal have en julekalender på din hjemmeside, skal du stille dig selv 2 spørgsmål

Det første er: Synes jeg det er sjovt, interessant, relevant at lave en julekalender?

Og det andet er: Vil min målgruppe, synes at det er sjovt, interessant, relevant at deltage i?

Hvis du ikke kan svare ja på begge spørgsmål, skal du kraftigt overveje om det er noget som du skal bruge tid på.

Svarede du til gengæld ja, vil jeg anbefale, at du lytter videre her i den her episode af podcasten Tips til WordPress og din hjemmeside. Du kan læse om hvad du kan lægge bag lågerne, noget omkring markedsføring af og selvfølgelig hvordan du rent praktisk kan lave en julekalender på din hjemmeside.

Indhold i din julekalender

Lad os starte med at se, hvad du kan lægge bag lågerne. En af de nemmeste ting som du kan bruge, er faktisk genbrug. Og det gælder også, når vi taler en julekalender. Det kan for eksempel være tekst, som du har brugt i blogindlæg eller nyhedsbreve, som du genbruger. Det kan være arbejdsbøger, tjeklister og lignende. Det kan være en video eller en del af en video, som du har fx fra et kursus, som du allerede har. Det kan være af du har et kursus med for eksempel 24 små lektioner, jamen så har du til 24 låger. Arbejder du med meditationer? Så kan du bruge en meditation som indhold bag en låge. Du kan også lave quiz inden for det emne, som du arbejder med.

Det, der er allervigtigst, når vi taler om, hvad der skal bag lågerne, så skal det være noget din målgruppe vil synes om. Ellers vil de ikke vende tilbage igen og igen i de 24 dage, som julekalenderen varer. Du kan også spørge ChatGPT omkring indhold og inspiration. ChatGPT er især god til, hvis du skal lave quizzer. Den kan inden for meget kort tid lave de nødvendige spørgsmål.

Husk, hvis du vælger at bruge ChatGPT, så skal du sørge for at spørge efter mere end indhold til 24 låger. Det skal du fordi det er mere reglen end undtagelsen, at den skaber indhold, hvor noget af det ikke duer til noget. Da de er sådan, er det nemmere at frasortere end at bede om mere indhold.

Indholdet kan også være et godt tilbud, enten være bag hver låge eller bag nogle af lågerne fx hver søndag. Husk at tage stilling til hvor længe tilbuddene skal løbe. Skal det kun skal være et døgn, en uge eller resten af måneden. Det er helt op til dig. På den måde har du mulighed for at måske også at få lidt salg ind i julekalenderen.

Markedsfør din julekalender

Når vi taler markedsføring af gratis produkter, så gør mange den fejl, ikke at give dem nok opmærksomhed, når vi taler markedsføring. Og med det der mener jeg er man tænker, jamen det er jo gratis, så derfor behøver jeg ikke at fortælle, så meget om det, en gang er vel nok? Folk vil komme af sig selv. Sådan hænger det desværre ikke sammen. Du skal behandle et gratis produkt som din julekalender er, på nøjagtig samme måde som, hvis det var et hvilket som helst andet produkt, du skulle markedsføre første gang.

Du kan udvide markedsføringen ved at man skriver sig på en venteliste, så man får besked når julekalenderen åbner – den liste kan samtidig bruges til at sende en huskemail hver morgen. I den mail skriver du at du at nu er lågen åben, så man kan gå ind og klikke på den og se hvad der gemmer sig den pågældende dag.

Husk når du laver den venteliste, og ønsker at sende Huskemails ud, så skal du samtidig sørger for at oplyse folk om, at de tilmelder sig dit generelle nyhedsbrev. Det vil sige, lad være med fortælle, at de kun tilmelder sig din julekalender. Du skal gemme e-mailadresserne. Altså kan du betragte din julekalender som en form for freebie. Og hvis du nu er usikker på, hvad en freebie er, så er det noget vi giver, i bytte for en e-mailadresse.

Samlet kan man sige, læg en markedsføringsplan for din julekalender og før den ud i livet, på nøjagtig samme måde som hvis det var et hvilken som helst nyt produkt.

Byg din julekalender

Brug den indbyggede blogfunktion

Lad os komme over og tale om selve julekalenderen. Altså den tekniske del. Den nemmeste og i øvrigt også den billigste måde for dig at lave en julekalender på din egen WordPress hjemmeside er ved at bruge den indbyggede blogfunktion på din hjemmeside. Med det mener jeg, at du ikke skal installere noget. Kort fortalt skal du oprette 24 blogindlæg og i stedet for at udgive dem med det samme, så bruger du det indbyggede planlægningsværktøj. Med det kan du planlægge, hvornår de enkelte indlæg skal udgives. Hvis du ønsker at indlægget skal udgives kl. 6 om morgenen, så vælger du inde på det første indlæg at det skal udgives kl. 6.00 d. 1. december. Det andet indlæg d. 2. december kl. 6.00 og så fremdeles. Det er nemmere end det lyder.

Husk også at julekalenderen skal have sit eget menupunkt på din hjemmeside. Til det opretter du en blogkategori og kalender den fx Julekalender. Alle indlæg sørger du for får denne kategori.

For at lægge kategorien ind i menuen, gør du nøjagtig det samme som hvis du skulle lægge en side ind i din menu. Kig efter kategori, længere nede på siden og vælg Julekalender. Når du gør det på den måde, vil alle nye blogindlæg – altså låger – helt automatisk kom ind og ligge på den kategoriside som hedder Julekalender.

Det er muligt at lukke indlæggene igen når du bruger blogfunktionen, med det mener jeg, at du automatisk kan sætte et udgivet indlæg til at blive kladde igen, så det bliver fjernet fra din Julekalender. Der findes et plugin der hedder Publishpress Future, hvor at du udover at bruge den helt almindelige planlægningsfunktion ti at planlægge, hvornår et indlæg skal udgives, så giver Publishpress Furure mulighed for at sætte, hvornår blogindlægget det skal fjernes igen. Du har faktisk mulighed for at vælge om indlægget skal slettes eller om det bare skal sættes til kladde. Jeg vil anbefale at sætte det til kladde, fordi det kan jo være at du gerne vil bruge det igen på et andet tidspunkt. Futurepress henter du indenunder plugins på din hjemmeside. Jeg skal nok lægge linket til det.

Det var en måde at lave en julekalender på din hjemmeside.

Pluginnet SantaPress

En anden måde er med et plugin. Jeg har selv igennem de sidste par år brugt et plugin der hedder SantaPress. Det er et betalt plugin og med det kan man lave nogle ret flotte julekalendere, hvor sneen drysser ned over skærmen, i forbindelse med at man har åbnet en låge. Der er også mulighed for at helt automatisk og vælge hvornår lågerne evt. skal lukke, at de for eksempel kun skal være åbne i 24 timer eller en uge. Den funktion er indbygget. Det kan være en lille smule svært at sætte SantaPress op. Der kan være nogle småting, som skal justeres og det kan drille en lille smule, især hvis du ikke ønsker at bruge standardopsætningen, men når du har sat det op for det første år, så har du opsætningen til næste år og næste år igen.

På trods af at det er et betalt plugin, så er det et plugin, hvor at du kun betaler én gang, og så har du automatisk opdateringer de efterfølgende år. Du skal lige bemærke, at det er ikke et plugin, der bliver opdateret særligt tit. Det sker som regel hen over sensommeren.

Jeg vil anbefale, at pluginet kun er aktivt, når du bygger julekalenderen og når du har en aktiv julekalender. Det er nok blot at deaktivere SantaPress efter jul og så kan du aktivere og sætte op igen til næste jul. Du behøver altså ikke at slette pluginet. Og hvis du til næste jul finder ud af, at du kun vil nøjes med en adventskalender for eksempel, det vil sige med 4 låger eller fx 4 låger plus juleaften, så er det også muligt kun at lave 4 eller 5 låger i den her julekalender. Med det mener jeg at det du ikke tvunget til at have 24 låger. Faktisk er det sådan, at du bestemmer helt selv, hvor mange låger du vil have. Hvis du har britiske eller amerikanske kunder, hvor man har 25 låger i en julekalender, så er muligheden også for at lave 25 låger.Hvis du er medlem af WP klubben, så har du faktisk adgang til en tidligere liveundervisning i, som viser hvordan du sætter SantaPress op.

SantaPress har indbygget en quizfunktion, så ønsker du at have quiz-spørgsmål bag lågerne er det lige til, men du kan også indsætte tekst, video der afspilles direkte i julekalenderen og links til fx tjeklister og arbejdsbøger.

Pluginnet Super Advent Calendar

Dengang jeg købte SantaPress, have jeg brugt lidt tid på at undersøge om der fandtes et gratis alternativ. Og det gjorde der ikke dengang. I forbindelse med at jeg for kort tid siden har holdt et webinar også om julekalender på hjemmesider, gentog jeg min søgning efter et gratis alternativ. Der fandt jeg faktisk et ret nyt plugin, som er meget nemt at arbejde med. Det hedder Super Advent Calendar. Det findes både i en betalt og en gratis udgave. Det vil sige, at du kan hente gratisudgaven direkte fra din hjemmeside under Plugins og Tilføj nyt. Der er dog et lille øv, ved det plugin – og det er meget vigtigt at du er opmærksom på det INDEN at du henter det. Super Advent Calendar duer kun hvis du ikke har deaktiveret Gutenberg editoren på din hjemmeside, eller installeret den klassiske editor. Bruger du for eksempel Elementor, så er det at have sider, der er bygget i Gutenberg. Hvorimod mange andre editorer især nogle, der har mange år på bagen, det gælder blandt andet Divi og Avada, så er det ikke sikkert, at du har mulighed for at bruge Gutenberg. Jeg har set mange sider med de gamle editorer at Gutenberg deaktiveret eller også er den klassiske editor installeret. Er det tilfældet, så virker det altså ikke med det her gratis plugin. Det er kun lavet til Gutenberg editoren.

Som med SantaPress, kan du selv bestemme hvor mange låger, der skal være i din julekalender og hvilke farver lågerne skal have. Hvis du ønsker billeder på lågerne, skal du købe den betalte udgave. Indholdet bag lågene, kan enten være tekst eller du kan linke direkte til en anden side med dit indhold.

Der ligger i øvrigt også et lille kursus I WP klubben, der viser, hvordan man sætter Super Advent Calendar op. Du kan købe kurset for sig selv på WP kurser

Afslutning

I dag har vi været igennem tre metoder til du kan få en julekalender på din hjemmeside. Den ene var ved at bruge den indbyggede blogfunktion de to andre var med 2 forskellige plugins, hvor at det ene er et betalt plugin og det andet findes både i en betalt og i en gratis udgave.

Derudover har du hørt lidt om, hvad der kan være bag lågerne? Og du har fået nogle tips til hvordan du skal markedsføre din julekalender – som et hvilket som helst andet produkt!

Hvis du stadigvæk synes at det er en rigtig god ide at lave en julekalender efter at hørt denne episode, så kan jeg kun ønske dig rigtig god arbejdslyst. Og så kan det jo være at jeg ser et opslag på et socialt medie for netop din julekalender, når vi nærmer os december måned.

Links nævnt i denne episode

Publishpress Future

SantaPress

Super Advent Calendar

Dansk kursus i opsætningen af Super Advent Calendar

Andre relevante links

Hent en Værktøjskasse til WordPress den indeholder listen over de plugins, som jeg selv bruger og anbefaler.

Tilmeld dig den månedlige spørgetime

Tjekliste til WordPress

Ordliste om WordPress