Indtryk fra WordCamp Europe 2024 i Torino
I denne episode skal du høre om nogle af mine oplevelser fra årets WordCamp Europe i Torino.
Hvis du ikke ved hvad en WordCamp er, så lad mig starte med at forklare det.
WordCamp Europe er en 2 dages konference om WordPress med Netværk, oplæg og besøg på sponsorernes stande for at blive inspireret og få viden som man måske ikke kender om allerede kendte plugins. En stor ting er også at fingrene i gratis merchandise også kaldet Swag. Fx t-shirts, kuglepenne, klistermærker, net mv.
Jeg vil lige understrege at WordCamps er for alle uanset, hvilket niveau du arbejder på med WordPress – og også uanset hvilket køn du har. Jeg tror at der stadig er lidt flere mænd end kvinder, men det begynder at nærme sig 50/50.
Jeg talte bl.a. med en sød dame hos Yoast, der viste mig hvordan man med klik på en knap kunne få AI til at skrive metabeskrivelse og seo-titel på en side eller blog-indlæg. Det kræver at du har den betalte udgave af Yoast.
Hvis du bruger Mailchimp eller Mailerlite og er du ikke helt tilfreds, kan du kigge på Omnisend. Det er et relativt nyt mailsystem, som overholder GDPR, er meget brugervenligt og kan sende sms-er til dine kunder for næsten ingen penge. Jeg så en demonstration af systemet og blev positivt overrasket.
Af oplæg hørte jeg bl.a. om vigtigheden at skelne mellem Open Source, som WordPress er bygget på og at alt skal være gratis. Mange tror at alt der bygger på Open Source, skal være gratis, men det kan ikke lade sig gøre. De færreste har lyst til at arbejde gratis.
Der var også oplæg om at gøre hjemmesider mere miljøvenlige, søgemaskineoptimering og design samt en del om AI.
En lidt sjov ting fredag eftermiddag, var Jamie Marsland en WordPress YouTuber som havde en såkaldt Speedbuilding Challenge, hvor to dygtige folk, forsøgte at bygge en kopi af en bestemt hjemmesides forside kun ved brug af et bloktema og den indbyggede editor. Det er imponerende at se hvad man kan gøre med de relativt nye værktøjer. Du kan se andre tilsvarende challenges på Jamies YouTube kanal.
Hele WordCampen ender altid med at Matt Mullenweg holder et oplæg og fortæller om den nærmeste fremtid for WordPress. Matt Mullenweg er grundlæggeren af WordPress og den øverste chef for Automattic. Firmaet der står bag WordPress og WooCommerce.
I følge Matt Mullenweg står WP nu for 43,3% af alle hjemmesider – GLOBALT.
Derudover fortalte han en del om hvad vi kan forvente i WordPress 6.6
Jeg håber, at det har givet dig lyst til selv at deltage til næste år i Basel i Schweitz. Og hvis du vil prøve i mindre skala, kan du deltage i WordCamp Danmark til 26.-27. oktober i Aalborg
Links nævnt i denne episode
Jamie Marslands Speedbuilding Challenge
Hent en Værktøjskasse til WordPress den indeholder listen over de plugins, som jeg selv bruger og anbefaler.