Praktisk tjekliste, hvis du overvejer at starte din egen medlemsklub

En boganmeldelse

Hvis du skal i gang med at starte din egen medlemsklub og er i tvivl om, hvordan du kommer i gang, så kan bogen Member Machine. Build Your Membership Website in Just 30 Days af Callie Willows og Mike Morrison, være et godt sted at starte. På trods af at bogen er på engelsk, så er det let læst evt. med Google translate inden for rækkevidde. Det lyder måske som en moppedreng af en bog, men det er den ikke. Bogen er på knapt 200 sider.

I 30 overskuelige kapitler bliver du taget igennem, hvordan du forfiner din idé om et medlemskab over, hvordan du ret praktisk skal opbygge din medlemsside til, hvordan du får markedsført og lanceret medlemskabet. Ved hjælp af tjeklister og arbejdsark bliver arbejdet med medlemskabet gjort håndgribeligt. I enkelte kapitler finder du også links til YouTube videoer, hvor du trin for trin kan se, hvordan du rent faktisk gør med enkelte plugins mv.

Rækkefølgen er der også tænkt over. Allerede på dag 3, skal du overveje over, hvordan lanceringen skal foregå. Det kunne man mene var lidt vel tidligt, men du bliver samtidig opfordret til at kigge på, hvor stor din e-mailliste er og hvor mange følgere du har på sociale medier, altså alt i alt, hvor stort dit publikum er. Det kan altid blive større og på dag 4 er opfordringen, at du bygger en venteliste, for allerede nu at skabe interesse for din medlemsklub.

Kan man bygge et medlemskab på 30 dage?

Som svar på det spørgsmål vil jeg sige; Tja, jeg har at bygge medlemskaber et par gange og hvis du ikke har andet at lave eller det kun er et meget lille medlemskab du vil starte med, så jo. Det tager tid at lave tekster og indhold. Oven i, så er der oversættelser af plugins, hvis du vælger at bruge WordPress som platform for dit medlemskab og det kan hurtigt gribe om sig rent tidsmæssigt.

Den vil jeg anbefale

Samlet set så vil jeg klart anbefale Member Machine af Callie Willows og Mike Morrison pga. grundigheden, overskueligheden og at den er let læst. Selvom at den er let læst, så forvent ikke, at det bliver let. Det er ben hårdt arbejde at starte en medlemsklub. Der skal tænkes og overvejes en del, inden at du finder de holdbare løsninger.

Bogen kan du finde hos Saxo for 129,- plus porto. Jeg har ikke kunnet finde den på biblioteket.

Er du ikke klar til at købe bogen, så har forfatterne også en hjemmeside under navnet The Membership Guys og en facebookgruppe begge med masser af tips og tricks, samt en tjekliste du også kan benytte til at hjælpe dig videre.

Hvis du ønsker at dykke dybere ned i det at lave medlemskaber, så kan jeg anbefale Membership Academy. Der finder du et road map (altså en slags udvidet trin-for-trin-guide) som tager dig igennem de samme trin som i Member Machine, men meget grundigere. Her er flere tjeklister og arbejdsark samt videoundervisning.

Vil du slet ikke starte din egen klub, men i stedet sælge online kurser, så kan du også bruge nogle af de råd, der er i bogen.

I WP klubben taler vi også om medlemsklubber, mest den tekniske del af opsætningen, da en del af medlemmerne enten er ved at blive det, eller er medlemskabsejere. På nuværende tidspunkt, kan du også finde kurser i klubben om opsætning af medlemskabsplugins og Thinkific.

Bemærk dette blogindlæg indeholder sponsorerede links. Jeg anbefaler aldrig noget som jeg ikke kan stå 100 % inde for.