Episode 7

Er det sikkert at bygge en gratis hjemmeside?

Når jeg vælger at tale om gratis hjemmesider, så er det ikke de firmaer, som ringer op og vil forære dig en hjemmeside, som bare lige kræver at du binder dig til en supportaftale der er dyr og som du ikke kan komme ud af før om flere år.

Det jeg vil tale om i dag, er om det er sikkert at bygge en WordPress hjemmeside hvor alt – eller næsten alt er gratis.

En WordPress-hjemmeside kan nemlig aldrig blive 100% gratis. Du har nemlig brug for et webhotel og en hjemmesideadresse. Derudover kan alt være gratis. Spørgsmålet er blot om det er sikkert og om det overhovedet er en god ide.

WordPress er gratis og det vil det altid være. Det er hele konceptet omkring systemet. Det er relativt sikkert at benytte, forstået på den måde, at når det er det system der bliver brugt allermest i verden til at bygge hjemmesider, så kan man ikke undgå at det også bliver hackernes foretrukne mål. Det er der dog råd for, men det vil jeg komme ind på i en anden episode af podcasten Tips til WordPress og din hjemmeside.

Når det kommer til dit tema, plugins eller din sidebygger, hører jeg ofte spørgsmålet om man kan nøjes med gratis-udgaverne eller om man skal betale for de fulde udgaver.

Hvids fokus er på sikkerhed, er der som udgangspunkt er INGEN forskel, på om du bruger en gratis udgave af fx et plugin eller et tema eller et betalt. Det gælder især hvis du vælger at bruge noget som også findes i en betalt udgave. Grunden til at det er en smule mere sikkert at benytte plugins og temaer, der også findes i betalte udgaver, er at dem der laver plugins og temaer, er mere interesserede i at vedligeholde noget de også tjener penge på. Du sikrer også at de ofte bliver opdateret og dermed fortsat vil fungere med fremtidige versioner af WordPress.

Det er altså ikke sikkerhed du betaler for. Spørgsmålet er hvorfor du skal betale?

Når du skal vælge, om du ønsker at betale eller ej, så kommer det an på, hvilke funktioner du har brug for på din hjemmeside. Nogle temaer tilbyder flere tilpasningsmuligheder i deres betalte udgaver. Det kan bl.a. være mulighed for at ændre farver, skrifttyper og layout af sider.

Du kan også overveje at købe den betalte udgave, hvis du fx ønsker at kunne justere en masse på sidehoved og sidefod i dit tema, uden at skulle installere et ekstra plugin til det. Til nogle sidebyggere findes der plugins, der giver mulighed for at bygge netop sidehoved- og fod, så de kommer til at se ud lige som du vil have dem. Du skal være opmærksom på at det er ikke plugins som sidebygger-firmaerne selv laver. På trods af det de virker udmærket sammen med de forskellige sidebyggere.

Kigger du efter et gratis tema, med mange tilpasningsmuligheder kan Astra og Kadence være godt bud.

Et godt eksempel på forskelle mellem gratis og betalt er sidebyggere. Med gratisudgaven af en sidebygger samt et fornuftigt og fleksibelt tema kan du sagtens bygge en flot og professionelt udseende hjemmeside, der passer til din virksomhed eller forening. Det er ikke prisen på software, der afgør om din hjemmeside kommer til at se professionel ud. Der findes WordPress-hjemmesider bygget kun med betalte plugins og tema, hvor man udmærket kan se at det er en amatør, der har bygget hjemmesiden. Og sider hvor alt der er brugt er gratis, og de ser professionelle ud. Dvs du får ikke nødvendigvis en professionelt udseende hjemmeside af at betale for fx tema eller en skabelon. Her er det dine evner som bygger af hjemmesiden, der spiller ind – og dit blik for design.

Hvis vi bliver ved sidebyggere, så kan du komme temmelig langt med gratisudgaverne. Nogle funktioner som du måske ønsker på din hjemmeside, kan du sagtes få, hvis du tilføjer et ekstra plugin. Fx. Hvis du har du brug for en kontaktformular, vil det kræve et plugin i gratisudgaven af sidebyggeren, hvor nogle betalte udgaver har det indbygget. Så er spørgsmålet om du ønsker at det skal være indbygget eller ej. Det er ikke sikkert at man kan se forskel, når man besøger din hjemmeside.

Et andet eksempel kunne være, at du ønsker nemt at forbinde din hjemmeside med dine sociale medier. Du kan enten lave små billeder, som du sætter ind på din hjemmeside med et link til mediet eller du kan hente et plugin til formålet. Alternativt har mange betalte udgaver af sidebyggere indbyggede knapper eller funktioner til at skabe forbindelse til dine sociale medier.

Som du nu har opdaget, er der gode muligheder for at bygge en fornuftig hjemmeside gratis. Det er muligt fordi i WordPress-verdenen kan meget løses med et ekstra og måske gratis plugin.

Og som nævnt i starten er der intet usikkert ved det. Du skal blot være opmærksom på en fælde som det desværre er meget nemt at falde i.

Rent teknisk er et plugin et lille program som du installerer på din hjemmeside. Et program består af en masse kodelinjer. Alt i alt består din hjemmeside også af en masse kodelinjer. Dvs. Når der skal indlæses kodelinjer fra hjemmeside og kodelinjer fra en masse plugins, så betyder flere plugins mange flere kodelinjer. Samlet set betyder det at din hjemmeside bliver længere tid om at blive indlæst i en browser. Det er ikke mange millisekunder vi taler om men har du mange – og måske store plugins, kan det hurtigt blive til et sekund eller 2.

Når du bruger færre plugins, er der mindre der skal opdateres, dvs mindre at vedligeholde og det betyder også at din side bliver indlæst hurtigere.

Er du ejer af en hjemmeside, er det vigtigt at din hjemmeside bliver indlæst hurtigt, da det er med til at få flere visninger i søgemaskinerne og så er vi brugere efterhånden blevet så forvente at indlæses en hjemmeside ikke lynhurtigt, så finder vi bare en anden hjemmeside, der sælger det samme. Du kan altså miste kunder hvis din hjemmeside ikke indlæses hurtigt i browserne.

En anden ulempe ved at bruge gratis temaer og plugins, er den begrænsede mulighed for support. Selvom den er begrænset, så er det muligt også på dansk. WordPress egen hjemmeside er der ved hvert plugin og tema mulighed for at stille spørgsmål. Her skal du forklare dig på engelsk, hvilket kan være svært for nogen. Foretrækker du at kunne stille spørgsmål på dansk kan du blive medlem af en af de to store danske Facebookgrupper, hvor andre brugere sidder klar til at hjælpe.

Selv holder jeg hver måned en næsten gratis spørgetime, hvor du kan stille dit spørgsmål. Link til tilmelding finder du i episodens noter. Den er næsten gratis, da det koster en e-mailadresse at deltage.

Er du nybegynder og skal i gang med at bygge din første hjemmeside, vil jeg anbefale, at du starter med 100% gratis plugins og temaer. På den måde lærer du WordPress at kende uden at det koster dig en hel masse. Det har også den fordelt at da det er helt normalt at skifte tema rigtig mange gange i starten og så vil det være ærgerligt, hvis du har købt et tema, som du egentlig ikke bryder dig om og for ikke at spilde pengene, så bruger du det alligevel. Den hjemmeside kommer aldrig til at blive en som du er stolt af.

Du skal blot passe på med at lade dig friste og installere en hel masse plugins, bare fordi at de er gratis. Hvis du ikke har brug for dem, skal du ikke hente dem ned. Hvis du på et senere tidspunkt får brug for dem, så er de stadig gratis og kan hentes samme sted, nemlig via menupunktet Plugins på din WordPress hjemmeside.

WP klubben tilbyder hjemmesidekurser, der kun benytter gratis plugins og tema. Ved hjælp af særlige skabeloner, kan du nemt og sikkert få en hjemmeside, der ser professionel ud.

Har du været i gang i et stykke tid, og kender WordPress, er det ret almindeligt at begynde at købe plugins, netop fordi du enten kan spare et eller flere andre plugins eller du får brug for funktioner, der kun findes, hvis du svinger Dankortet.

Det er også således at med betalte sidebyggere, så har de ofte flere funktioner indbygget, der kan være interessante for dig og din hjemmeside, undersøg det inden du tænker, at det ikke er for dig. Måske har du en webshop og gerne til tilpasse udseendet af fx enkelt varer eller vareoversigter. Det tilbyder bl.a. Elementor i deres betalte udgave. Her får du mulighed for at bygge så designet passer til resten af din hjemmesides design.

Links nævnt i denne episode

Temaerne Astra og Kadence

Hent en Værktøjskasse til WordPress den indeholder listen over de plugins som jeg selv bruger og anbefaler.

Tjekliste til WordPress

Ordliste om WordPress