3-6 Sikkerhed med hængelås

I denne lektion skal vi have hængelås på hjemmesiden, hvis den ikke er der allerede. Hængelåsen er et signal om at der er en sikker forbindelse mellem den der besøger din hjemmeside og webserveren, hvor hjemmesiden ligger.

Det betyder at når lektionen er færdig, har du en hængelås øverst i browseren.

Få SSL på din hjemmeside.

Det er både af hensyn til søgemaskinerne og de besøgende, skal du have et såkaldt SSL certifikat. SSL certifikatet sørger for, at der kommer en hængelås øverst i browseren, ved siden af din webadresse. Rent praktisk sørger den for, at forbindelsen mellem den der besøger din hjemmeside og webserveren er krypteret.

Alt efter hvilket webhotel du har, skal du måske kun installere og aktivere et plugin. Det gælder, hvis du har one.com og nordicway.dk

Hos Simply.com skal vi lige logge ind og aktivere certifikatet.

For at aktivere certifikatet hos Simply skal du gøre følgende:

  • Log på simply.com
  • Klik på Website i menuen til venstre
  • Klik på HTTPS beskyttelse cirka midt på skærmen
  • Vælg Let’s Encrypt DV-certifikat fra valgmenuen
  • Klik på Aktiver HTTPS beskyttelse

Når det er aktiveret, skal du hente pluginnet Really Simple SSL og aktivere det.

Så bliver du formentlig logget af din hjemmeside. Så skal du blot logge på igen og så er din hjemmeside sikker.

Hvis der er sider, der ikke har hængelåsen, kan du gå tilbage til Simply, som ovenfor og klikke på knappen Tving HTTPS