2-6 Opsæt kontaktformular på din hjemmeside

Denne lektion er frivillig og indeholder 2 videoer. Hvis du ikke ønsker en kontaktformular, kan du springe lektionen over.

I denne lektion skal vi sætte kontaktformularen på kontaktsiden op, så de besøgende kan skrive til dig direkte fra din hjemmeside.

Egentlig er en kontaktformular bare en mail pakket pænt ind, hvor du sikrer dig, at du får de informationer, som du har brug for.

Find pluginnet

Det plugin som vi skal sætte op er WPForms. Du finder et link til det i den sorte hovedmenu.

Indholdet i din kontaktformular

Nu skal du finde ud af, hvilke felter du ønsker i din kontaktformular. Fx, navn, e-mail, telefonnummer og besked.

Husk spørg aldrig om mere end højst nødvendigt og ikke mere end du rent faktisk skal bruge til noget. Det er der to grunde til. For det første jo flere felter der skal udfyldes, jo mindre lyst vil der være til at udfylde formularen. For det andet, så overtræder du persondataforordningen, hvis du indsamler informationer, som du ikke skal bruge til noget.

I arbejdsbogen er en liste med felter, hvor du kan skrive hvilke felter, du ønsker i din kontaktformular.

Opret en kontaktformular

Du kan enten klikke på Add New for at oprette en helt ny formular, eller redigere en testformular som er oprettet. Videoen viser, hvordan du opretter en ny.

  • Vælg Simple Contact Form
  • Klik på Use Template
  • Tilpas og oversæt de enkelte felter ved at klikke på dem og rette til højre.
  • Indsæt evt. nye felter
  • Klik på Settings for at gå videre
  • Fanen General
    • Her giver du din formular et sigende navn og ændrer knapteksten
  • Fanen Notifications
    • Tilpas felterne. Du kan skrive en mere interessant besked til dig selv i Email Message.
    • Klik på Show Smart Tags for at se “flettefelter”
  • Fanen Confirmations
    • Skriv den besked der skal vises når man har sendt en udfyldt kontaktformular til dig.
  • Klik på Save for at gemme og du er klar til at indsætte kontaktformularen på en side.
  • For at komme retur til kontrolpanelet, klik på X

Indsæt kontaktformularen

Find den side, hvor kontaktformularen skal sættes ind.

Søg efter WPForms i blokkene og vælg den formular du lige har oprettet.

Klik på Opdater for at udgive siden med den nye formular.

Test

Jeg vil anbefale, at du tester din kontaktformular, for at sikre dig, at den virker.

SMTP

Hvis du oplever, at det ikke virker, kan det skyldes, at du bliver nødt til at sætte SMTP op. Det er en protokol, der gør det muligt at sende beskeder fra din hjemmeside.

Bemærk; du SKAL have oprettet en mailadresse på webhotellet for at det virker. Dvs. Gmail, Hotmail, Outlookmail mv ikke kan bruges.

Du skal benytte dette plugin:https://wordpress.org/plugins/wp-mail-smtp/

Bruger du Simply.com skal du bruge oplysninger fra denne side: https://www.simply.com/dk/support/faq/mail/7/

Bruger du One.com kan du se de nødvendige oplysninger under punkt 3: https://help.one.com/hc/da/articles/6949620532113-S%C3%A5dan-sender-du-e-mails-i-WordPress-ved-hj%C3%A6lp-af-WP-SMTP-Mail-pluginet

Bruger du NordicWay ligger oplysningerne på denne side https://nordicway.dk/kunde/index.php/knowledgebase/18/SMTP-ops%C3%A6tning.html