I denne lektion skal du tættere på at vælge farver og skrifttyper til din hjemmeside. Det endelige valg skal du først træffe, når du har valgt din hjemmeside skabelon.
Dvs. når lektionen er færdig er du næsten sikker på, hvilke farver og skrifttyper som du skal bruge på din hjemmeside.
Hvis du ikke allerede har hentet arbejdsbogen, kan du hente den her.
Bemærk; der er ingen video til denne lektion.
Sådan vælger du
Elementer som skrifttyper og farver spiller en stor rolle i, hvordan en hjemmeside bliver opfattet af modtageren. Derfor er det vigtigt, at du har styr på din målgruppe og evt. kundetype INDEN du vælger skrifttyper og farver.
Når vi bygger hjemmeside, som vi gør på dette kursus, så er der langt hen ad vejen valgt for os, men vi har mulighed for at justere en smule på valget. Men det er faktisk en fordel, da det betyder, at der har været uddannede folk til at beslutte, hvad der passer sammen. De valg kan sagtens passe sammen med dit målgruppe- og kundetypevalg.
I arbejdsbogen er der 8 farvepaletter og 8 skrifttype-kombinationer at vælge mellem, du vil se, at der også er en tom som kaldes for skabelonens standard. I næste modul, hvor skabelonen vælges og sættes op, kan du se hvilken der er din skabelons standard. Den kan du sammenholde med det valg, du har taget her og på baggrund af det, tage det endelige valg.
Du skal ikke bekymre dig om evt. at vælge forkert, da du kan sagtens ændre det på et senere tidspunkt. Men, jeg anbefaler, at du gennemtænker dit valg INDEN du tager din endelige beslutning, især da du bør bruge den samme farvepalette på fx visitkort, opslag på sociale medier og logo.